Kategoriarkiv: Rejsetips

Hilsen fra Dali, Yunnan

Kinas økonomiske mirakel er fantastisk, det ved vi alle. Men det bliver selvfølgelig mere forstårligt når an rejser rundt og ser de mange små og især store mirakler overalt.
Dette er “Det store spring fremad” og ikke Maos katastrofe kampange i 60’erne. Vi er i den sydlige provins Yun-nan – Syd for Skyerne. Slet ikke den rigeste provins i Kina, men no den etnisk mest brogede.
Lige nu er vi i den historiske by Dali, som er hjemsted for Bai-folket. Dali er sammen med et par andre mindre byer, blevet den nye kinesiske middelklasses yndlingsmål. Man taler om at her kommer 3-5 mill købestærke kinesiske turister om året hertil. Det er denne gamle smukke by desværre blevet meget pæget af. De sammenbyggede byhuse, der før var almindelige boliger, og småbutikker har ligner sig selv, hvis man løfter blikket og ser på kviste og tagskæg. Men alt er tømt ud af husene og nu er de strålende salgssteder for alt fra juveler over snack tll billig souvinir. Jeg tænker at de oprindelige beboere e købt ud og måske flyttet til de nærliggende mderne by, mens pengemænd har bygget om til det store turistboom.
Set med kinesisk logik er det en bragende succes.

Sidder på en lille intim restaurant. ( Ikke en af dem d tiltrækker nyrige kinesere). Vi finder med besvær en menu på engelsk, dog så kortfattet, at den stiller lige så mange spørgsmål, som svar. Der er ingen andre vestlige, så jeg sørger de nærmeste om de kan hjælpe med lidt engelsk. En ung pige, (jeg tager hende først som serveringspige, hun er dog turist fra Chengdu, skal de vise sig) prøver med usikkert engels at udrede menuen. Hun beklager hele tiden sit mangelfulde sprog…er der ris til? Vil jeg vide…hun ser fortvivlet ud…mifan, mifan…(et af de tre ord jeg kender på kinesisk) siger jeg, hun nikker men er nu optaget af at lede på sin tablet efter noget. Nå ja, de unge tænker jeg. Men så kommer hun glad hen til os og viser mig skærmen…ris inklusive, står der. Endnu mere beklagelse af sit mangelfulde engelsk…jeg finder anledning til at beklage at jeg ikke forstår en bjælde kinesisk.
Næste ønske er te, jeg siger te chai, tea… Og laver drikke bevægelser. Ahaaa, siger hendes kæreste ta’, og henter straks en kande ta’ til os.
Hele følelsesregisteret kommer i gang, når vi skal finde vej til det spændende Dai køkken. først bliver man så usikker og frustreret at man er parat til at gå ud til et gadekøkken med snack, og snart efter er man målløs og ydmyg over den søde hjælpsomhed disse unge folk giver os.
Hvad vi skulle ha’ ? Auberginer og peberfrugt og kylling i mandelsauce. Bløde auberginer med sprødt bid. Det hele hårdt og hurtigt stegt i wokken med ingefær og andre smagsstoffe. Og det var lige så godt som det lyder. Desværre måtte vi vente næsten to timer på at kokken var klar til os.
Men oplevelser var slet ikke slut. Restauranten var kun betjent af en kok og en medhjælp. Te og ris stod til rådighed, men selvbetjening, og da vi endelig kunne få lov til at betale, gjorde andre kunde os opmærksom på at det var skik og nødvendighed, at rydde op efter os inden vi gik – sådan.
På vej ud følges vi med en ung smart kvinde med puddel i snor. Ja, kæledyr er en mode på vej op i nyrige Kina. Det var sikkert uforskammet, men jeg kan ikke lade være med at spørge hende, om hund ikke er noget man spiser her i Kina… Lone undskylder og vi kan alle grine.

Kærlig hilsen fra Lone og Ole

20131112-134437.jpg

20131112-134547.jpg

20131112-134820.jpg

Share

Så er der nyt fra Yunnan i Kina tæt på Tibet

image

imageimageimage

Vi er i Kina, nærmere betegnet i provinsen Yunnan, tæt på Tibet, Burma og Laos. Vi startede med tre dage i Shanghai en fantastisk finans metropol, hvor man får det indtryk at penge vokser som græs – elefantgræs. De huse i ser på billedet er alle bygget de sidste 15 år, og er stort se alle bankkoncerner – kinesiske banker. Der hvor jeg tog billedet ligger The Bund, en promenade fra 1920, hvor englænderne, amerikanerne og franskmænd anlagde banker og koncerner, efter at havde besat kystlandet og iøvrigt holdt på det lige indtil 1930 – tankevækkende, ikke!

Jeg talte lidt med en ung kvinde i metroen. Hun læste økonomi. Familien skulle betale 50% af  hendes uddannelse, og hun kunne starte med 5000 kr pr. md. når hun var færdig. Hun skulle så betale 1000 kr. i skat. Efter tre år kunne hun have 10.000. Mor var læge og far var skolelærer.

Vi er nu i Shangri La, ja det hedder byen faktisk, siden myndighederne erklærede området for primær turist-interesse for en ti år siden. Området er da også særdeles smukt og gennemskæres af tre kæmpefloder, Yangtse, Mekong og Salween, der alle kommer oppe fra Tibet.

Lone sidder på terressen på det super lækre og intime guesthouse, Karma Cafe. Vi vil blive i området en 8-10 dage og gå lidt vandreture, det er godt at vi har god tid, Kina er ikke nemt at rejse i. Ganske få taler engelsk, men alle er til gengæld meget ivrige for at hjælpe og prøve at forstå, så vi bliver gode til kropssprog.
Til aften fik vi en dejlig krydret yak-gryde med tibetansk rødvin til. i morgen tager vi en lokal bus op langs Mekong River til Himalayas østligeste udpost, og lige nu sidder vi i vores el-opvarmede seng og tænker lidt på jer derhjemme i Danmark.

Share

Yunnan, Laos og Vietnam

I morgen flyver Lone og jeg til Shanghai, via Paris, for at se mere af Syd Kina, Laos og Hanoi i Vietnam.

Efter et par dage i Shanghai, flyver vi til Shangri La, i Yunnan. Her er meget at se, men efter nogle dage tager vi bussen til første hovedmål – Kang Kawa Karpo bjergene i nordvest, Tæt på Tibet. Her vil vi blive 8-10 dage.

Derefter tilbage til Shangri La, og langsomt ned langs Mekong mod Xishuangbana og grænsen til Laos.

Måske er der nogen der har et forslag til vigtige steder i dette område???

Vel halvvejs på rejsen krydser vi grænsen til Laos, og tager, hvis det er muligt en slowboat til Luang Prabang. Igen gode forslag er velkommen!!!

Vi har været i denne pragtfulde by tidligere, men tænker at blive der en uges tid.

Endelig flyver vi til Hanoi og bliver der en uges tid.

 

 

 

 

Share