Det vilde Kina, 2009


Det er meget tidlig morgen i Kangding. Jeg vågner ved at en bil dytter nede på gaden. Kikker søvndrukkent ud af vinduet og ser, at min mand er parat til at køre mig de små 200 kilometer til Litang. Det er mindst en halv time for tidligt, men jeg er hurtigt i tøjet. Rygsækken er pakket og snart efter er jeg klar til afgang.
Men noget er helt galt. Det er ikke den mand og den bil jeg aftalte med i går. Der er ikke andre med i bilen, som vi aftalte… Prisen 170 yuan, er dog rigtig og chaufføren er sikker på at jeg er den rigtige kunde.

Året er 2009 og jeg rejser alene gennem det gamle Østtibet, fra Kangding, på tibetansk Dartsedo, via Litang og sydpå til Deqen, Shangri La (tidligere Zhongdian) og Lijiang i Yunnan. Havde egentlig tænkt på at tage den lokale bus, men da den var reserveret de næste par dage, blev det denne privatbil. Jeg sætter mig ind, men lige inden vi kører, triller en sort Audi med tonede ruder op på siden af os. Jeg ser et par fyre med tunge guldkæder om halsen. De udveksler et par bemærkninger med min chauffør. Så accelererer Audien væk! Vi starter selv og lægger os hurtigt op bag Audien, som jævnligt signalerer ved at blinke med katastrofelyset… Hvad fanden har de gang i?
Vi er snart ude af Kangding og ude i vilde mørklagte bjerge… har jeg dummet mig? Vil jeg blive røvet? Jeg ser grundigt på min mand – Nej, Pöpa som han kalder sig, ser sympatisk ud, og straffen for røveri i Kina er særdeles streng. Alligevel er det med uro i maven at jeg starter min rejse ind i Østtibet. Men langsomt kommer lysets – dagen tilbage og utrygheden letter. Endelig kan jeg bruge hele min opmærksomhed på sceneriet. Jeg må konstatere at dette land er rigt på store og smukke landejendomme, omgivet af afrundede bjerge, grønne dale og dybe skove.

Få kilometer før Litang ser jeg for første gang på denne tur de høje hvide tinder. Jeg kikker spørgende på Pöpa… Genyen Kang Ri, siger han. Har aldrig hørt om dem, men de ser meget spændende ud, må mindst være 6000 meter høje. Få kilometer senere holder vi i et pas kaldet Lama La, hvorfra vi ser ned over et udstrakt græsland og den gamle nomade markedsby Litang.
Pöpa stoppe i udkanten af byen ved et lille sted kaldet Peace Lodge, og jeg bliver budt velkommen på udmærket engelsk, af manager Tsering – Longlife, som han kalder sig.

IMG_7275 - KopiByen Litang, 4100 meter over havet er desværre blevet en meget kinesisk by, som så mange andre i regionen. Men hvis man kradser lidt i overfladen kommer den gamle kultur frem. I hovedgaden, ligger fåreuld i store baller, yaksmør pakket i dyrehud, svampe og urter fra sletten. Store pakker af den sorte blok-te fra Yunnan, som er grundlaget for tibetansk smørte, og omme i baggaden findes et åbent slagteri hvor hundredvis af yakkroppe hænger til modning.
Nomaderne kommer ikke til markedet på hesteryg mere, nu er der langt mere prestige i at komme på motorcykel eller i firehjulstrækker.

Hen under aften sker der noget helt specielt. En trommehvirvel kalder på opmærksomhed, og en myndighedsperson træder frem og annoncerer et ægteskab. Ud af rådhuset træder en smuk brud og hendes tre brødre, iklædt det mest overdådige festtøj, der ikke lader 1001 nats eventyr noget efter. Man skal ikke tage fejl af nomaderne på Litangs græsland. De kan være meget velhavende, og forstår at vise deres rigdom frem. Her 24 karat guld i lange baner.
Why not go with me on horseback to Genyen Mountain? Siger den hyggelige Tsering. Ja, why not? Men nu har jeg kun tre uger til dette rejseproject og min plan er altså Yading og Konkaling. Men en anden gang, siger jeg.
Jeg skal videre og har taget plads i en minibus – Jo, der findes lokale busser, men behovet for at rejse er stort og folk bestiller plads mange dage inden afgang. Denne del af Østtibet kaldes Kham, og khampaerne har altid været betragtet som farlige og halvvilde folk. Det er et faktum, at det var det eneste tibetanske folk der reelt bekæmpede Den røde Hær, da den i 1950 væltede ind over Tibet, og har været der siden.
Chaufføren er khampa og særdeles vild og farlig. Så farlig at jeg ser mig nødsaget til at tale med meget store tegn og fagter, for at få ham til at sætte farten ned og køre forsvarligt. De lokale rejsende ser bebrejdende på mig.

Templet under snebjergene
Kører igennem det smukke og varierede Sichuan højland. Men efter adskillige timers kørsel stopper vi i passet Bowa La 4200 meter. Omsider ser jeg Konkaling bjergene eller Yading Nature Reserve som de nu hedder. Herfra ser jeg pragtfulde snetinder rejse sig markant over udstrakte og overdådige løvskove. Nå sådan ser det ud tænker jeg, nu falder brikkerne på plads. I et par år har dette sted jævnligt rumsteret i min bevidsthed, uden at jeg rigtigt har kunnet sætte sceneriet i perspektiv.

Konkaling bjergene, kan sammenlignes med Mt. Kailas i Vesttibet – såvel fysisk som åndeligt – og tiltrækker mange tibetanske pilgrimme. Men hvor Kailas ligge i den golde ødemark er Konkaling omgivet af grønne enge og udstrakte lærkeskove. Her er der dog tale om tre tinder og med så potente navne som: Chenrezig, Jambeyang og Chanadorje, alle ekstremt spektakulære, trods moderat højde på omkring 6000 meter.
Det er sidst i oktober og efteråret har ramt skovene med stor kraft. Træer og buske står i flammende rød, gul og rust. Det kan ikke bliver smukkere.
Vi stopper i den lille by Yading 3950 meter. Her er vel 20-30 store landejendomme, og flere af dem tilbyder logi. Men da jeg har læst på diverse blogs at der er mulighed for logi ved et kloster under tinderne, beslutter jeg at det er der jeg skal hen. Glad og forventningsfuld, hanker jeg op i min rygsæk og følger stien langs en lille bæk ind mod klosteret. Allerede efter et par timers pragtfuld vandring, står jeg ved Chongu Gompa, ”Templet under Snebjergene”.

IMG_7458eJeg blev opmærksom på dette eventyrlige sted da jeg stødte på navnet Joseph Rock. Rock var en meget excentrisk biolog, kartograf og eventyrer. Han var tidligt dybt fascineret af det ukendte Østtibet, og med den sidste kejsers fald i 1912 og Kinas politiske opløsning, var døren åben til Østtibet. Med en stab af forskellige lokale folk, til at introducere sig hos fyrster og småkonger, rejste han mellem 1922-1949 rundt med kasser fulde af penge – men også kjole og hvidt, krystal og sølvbestik – for han var en eventyrer med stil og elegance. Han slog sig ned i Lijiang i Yunnan, men gennemrejste intensivt hele det gamle Østtibet, fra Gansu og Sichuan til det nordlige Yunnan.
Meget er forandret siden Rocks dage. Man kan ikke overnatte på klosteret længere. Den pilgrimslejr som diverse bloks har omtalt, eksisterede ikke længere. Som alle andre steder har de kinesisk- loyale embedsmænd taget kontrol. Men jeg bliver tilbudt et værelse hos en lille bonde tæt ved.
Værelse er det nu ikke, det er en plads i brændeskuret – et simpelt sovested på en række halmballer. Inden dagen er omme har fire Hong Kong kinesere tjekket ind på resten af ballerne.
Men beliggenheden skal der ikke klages over. Jeg kikker ned over en saftig grøn eng, omgivet af efterårs løvtræer i dramatiske farver, og over det hele stråler det hellige bjerg Jambeyang. Jeg bliver helt blød indeni.

Det er minus 5 i nat, men jeg er også i 4000 meters højde, midt i oktober. Har dog sovet fint og varmt trods det luftige brændeskur. Natpotten er udenfor i svinestien og de sorte svin kvikker synligt op ved mit besøg.
Inde i huset ved ilden sidder mutter, en stor stærk tibetansk kvinde på vel 50 år. Hun smiler venligt da jeg kalder hende numo, (søster). Her er simpelt og beskidt, men kvinden udstråler den vante varme og venlighed som jeg har mødt så ofte i Tibet. Jeg føler mig næsten hjemme. Hun tilbyder mig instant noodles til morgenmad og et fladt brød som hun kalder momo. Brødet tager jeg med mig sammen med lidt tofu, og hun fylder min termoflaske med te.
Jeg har tænkt mig at vandre så dybt og så højt op i dalen som muligt. Der er desværre en bus-turisme-kultur under udvikling, i det første stykke af dalen. Men efter et par timer er disse ivrige fototurister lagt bag mig, og jeg går nu på den skønneste eng kaldet Lourong, hvor små blå gentian står så tæt, at jeg ikke kan undgå at træde dem under fode.
Lourong er et fantastisk sted, for jeg står lige midt i Sanctuary – for tibetanerne et powerplace af åndelig styrke og energi – her mellem de tre hellige bjerge Chenrezig 6032m, Jambeyang 5958m,  og Chanadorje 5958m. Disse tinder repræsenterer de tre vigtigste bodhisattvaer i tibetansk buddhisme, og dyderne: medfølelse, visdom og styrke. Egenskaber der er nødvendige for at undslippe Samsara, eller det endeløse livshjul af fødsel, død og genfødsel.

IMG_7489Det er en fin og frostklar morgen, ikke en sky på himlen og Chanadorjes sneklædte tinder stræber mod himlen som knive. Fra snemarker og gletsjere driver vand ned over bjerg og skov, og risler nu her for mine fødder så klart som – ja, velsignet kildevand.
Jeg har vandret meget i Himalaya og set mange af de største tinder der. Jeg vil ikke sige at dette er smukkere, måske er jeg her på en meget heldig dag. Men en klar forskel til fx Nepal, er den store botaniske frodighed så tæt omkring de højeste tinder.
Jeg fortsætter nogle timer op gennem dalen, og passerer bl.a. en række gamle sæterhuse. Stien føre op gennem en lille slugt og udsigten til gyldne lærketræer bliver stadig bedre. Efter et par timer er jeg oppe i 4500 meters højde ved Den blå Sø.

Jeg havde en drøm om at vandre rundt om den højeste tinde, Chenrezig. Det indebærer et pas på små 5000 meters højde og kan gøres på to dage. Men havde ikke det nødvendige udstyr, telt og kogegrej, så jeg må vende om og gå tilbage til den lille familie og brændeskuret.
Joseph Rock udtalte følgende i 1928:”Where in all the world is to be found scenery comparable to that wich awaits explorer and photographer in north-western Yunnan, China and in the mountain fastnesses of Konkaling?” Joseph Rock var på dette tidspunkt leder af National Geographic Society’s Expedition i Yunnan Provinsen, Kina. Kendt for at samle bl.a. 493 forskellige rhodondendron arter og bringe dem til USA.
Enkelte grupper og individuelle har vandret om alle tre tinder, men siden 2008 har de lokale myndigheder stoppet denne form for turisme, desværre. Men hvis man medbringer det nødvendige udstyr, ikke har for travlt og mod på at improvisere, så kan en vandring omkring tinderne godt lade sig gøre. 2009 var der ikke mange der talte engelsk i Yading, så næste gang vil jeg bruge lidt tid i de nærliggende byer Daocheng eller Riwa, for at få en god engelsktalende kontakt.

Denne region – Det vilde Kina, som nogen kalder det. Omfattende det sydlige Sichuan samt Gyeltang i Yunnan, er storslåede alternativer til Indien, Tibet og Nepal. Den venter bare på at blive opdaget.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *