Himmelbegravelse

eller Tibet uden filter
gribbe-low-25-1000_sn
Nothing is permanent – Except change
Liget ligger udstrakt på bakken. Hovedet og fødder er bundet til tre pløkke. Ligskæreren har lettet arbejdet for de store fugle. Han har snittet hele korpus op i skiver, lige klar til at gå til. Gribbene tripper nervøst omkring ham, så tæt som armslængde. Stadig flere flyver ind. Et par pårørende giver tegn til manden om, at de er klar. Ligskæreren træder tilbage, og alle gribbene kaster sig over byttet. Med flaksende vinger og hæse skrig søger de en luns af liget. Det er et virvar af vinger, klør og ivrige næb på langstrakte halse for at kommet til. Liget er totalt dækket af fugle – og stadig flere flyver ind. Det er et grotesk, men også fantastisk at se de store fugle, så fokuserede, så vilde, så effektive. I vild grådighed fejes der med de brede vinger. Bryst og nakkefjer rejes og halsen sænkes til angreb. En gammel hvidbrystet han står med udbredte vinger og hovedet højt hævet på den lange hals, som holder den hof over seancen.
Dette kaos varer i 10-15 minutter, så ebber det hele ud, fuglene trækker sig tilbage, skrigene forstummer, og tilbage ligger et afpillet skelet. Chokerende, mageløst, fascinerende. Dette er Tibet uden filter. Ligskæreren sætter sig nu for at gøre arbejdet færdigt – dele skelettet, mens gribbene atter samler sig bag hans ryg. Roligt og nøgternt, som var han ved at bage boller, knuser han de enkelte dele og ælter knoglerester med tsampa. Knuser hovedskallen med en grim lyd og ælter ligeledes hjernemassen med mel.
Kampen om bollerne bliver lige så vild, men ebber endnu hurtigere ud. Hokuspokus! – liget er væk, gået i ét med kosmos. Familien har skænket det afsjælede legeme til de vilde uvidende væsener.

 

Udklip

Share