Hilsen fra Dali, Yunnan

Posted by on nov 12, 2013 in Rejsetips | No Comments

Kinas økonomiske mirakel er fantastisk, det ved vi alle. Men det bliver selvfølgelig mere forstårligt når an rejser rundt og ser de mange små og især store mirakler overalt.
Dette er “Det store spring fremad” og ikke Maos katastrofe kampange i 60’erne. Vi er i den sydlige provins Yun-nan – Syd for Skyerne. Slet ikke den rigeste provins i Kina, men no den etnisk mest brogede.
Lige nu er vi i den historiske by Dali, som er hjemsted for Bai-folket. Dali er sammen med et par andre mindre byer, blevet den nye kinesiske middelklasses yndlingsmål. Man taler om at her kommer 3-5 mill købestærke kinesiske turister om året hertil. Det er denne gamle smukke by desværre blevet meget pæget af. De sammenbyggede byhuse, der før var almindelige boliger, og småbutikker har ligner sig selv, hvis man løfter blikket og ser på kviste og tagskæg. Men alt er tømt ud af husene og nu er de strålende salgssteder for alt fra juveler over snack tll billig souvinir. Jeg tænker at de oprindelige beboere e købt ud og måske flyttet til de nærliggende mderne by, mens pengemænd har bygget om til det store turistboom.
Set med kinesisk logik er det en bragende succes.

Sidder på en lille intim restaurant. ( Ikke en af dem d tiltrækker nyrige kinesere). Vi finder med besvær en menu på engelsk, dog så kortfattet, at den stiller lige så mange spørgsmål, som svar. Der er ingen andre vestlige, så jeg sørger de nærmeste om de kan hjælpe med lidt engelsk. En ung pige, (jeg tager hende først som serveringspige, hun er dog turist fra Chengdu, skal de vise sig) prøver med usikkert engels at udrede menuen. Hun beklager hele tiden sit mangelfulde sprog…er der ris til? Vil jeg vide…hun ser fortvivlet ud…mifan, mifan…(et af de tre ord jeg kender på kinesisk) siger jeg, hun nikker men er nu optaget af at lede på sin tablet efter noget. Nå ja, de unge tænker jeg. Men så kommer hun glad hen til os og viser mig skærmen…ris inklusive, står der. Endnu mere beklagelse af sit mangelfulde engelsk…jeg finder anledning til at beklage at jeg ikke forstår en bjælde kinesisk.
Næste ønske er te, jeg siger te chai, tea… Og laver drikke bevægelser. Ahaaa, siger hendes kæreste ta’, og henter straks en kande ta’ til os.
Hele følelsesregisteret kommer i gang, når vi skal finde vej til det spændende Dai køkken. først bliver man så usikker og frustreret at man er parat til at gå ud til et gadekøkken med snack, og snart efter er man målløs og ydmyg over den søde hjælpsomhed disse unge folk giver os.
Hvad vi skulle ha’ ? Auberginer og peberfrugt og kylling i mandelsauce. Bløde auberginer med sprødt bid. Det hele hårdt og hurtigt stegt i wokken med ingefær og andre smagsstoffe. Og det var lige så godt som det lyder. Desværre måtte vi vente næsten to timer på at kokken var klar til os.
Men oplevelser var slet ikke slut. Restauranten var kun betjent af en kok og en medhjælp. Te og ris stod til rådighed, men selvbetjening, og da vi endelig kunne få lov til at betale, gjorde andre kunde os opmærksom på at det var skik og nødvendighed, at rydde op efter os inden vi gik – sådan.
På vej ud følges vi med en ung smart kvinde med puddel i snor. Ja, kæledyr er en mode på vej op i nyrige Kina. Det var sikkert uforskammet, men jeg kan ikke lade være med at spørge hende, om hund ikke er noget man spiser her i Kina… Lone undskylder og vi kan alle grine.

Kærlig hilsen fra Lone og Ole

20131112-134437.jpg

20131112-134547.jpg

20131112-134820.jpg

Leave a Reply


Hit Counter provided by shuttle service from lax