Himalayas herligheder oplevet til fods

Posted by on jun 16, 2014 in Presseklip | No Comments

 

Amalie Kønigsfeldt, JP Explorer

Ole Ejnar Hansen har vandret Himalaya tyndt gennem de seneste 28 år. Det er der kommet bogen “Vandringer i Himalaya” ud af. Hør forfatteren fortælle om at rejse i Himalaya her:

Hvad overraskede dig mest i dit første møde med Himalaya?

Det var i 1985, jeg rejste med min kone og yngste søn på 15 år. Jeg blev meget overrasket over så mange mennesker, der levede i bjergene. Vi vandrede i Nepal ved Annapurna. Hver time til halvanden kom vi til en ny landsby. Himalaya var pludselig meget mere og andet end de høje bjerge, jeg havde drømt om. Der var en særdeles spændende kultur og mystiske religioner, og som vi vandrede mod nord, kunne vi se kulturen ændre sig, fordi der er så mange forskellige folk i Himalaya. Pludselig byggede man huse med flade tage, og der blafrede bedeflag. Vi var på vej ind i tibetansk kultur, selv om vi stadig var i Nepal.

Hvad karakteriserer de forskellige dele af Himalaya?

Dreng i Zhamphu. Foto: Ole Ejnar Hansen
Dreng fra den meget højtliggende landsby, Zhamphu. Foto: Ole Ejnar Hansen

Små landbrug, som stort set ingen familier kan leve af alene, er et grundvilkår i det meste af Himalaya. Derefter er det vel mest religionen, der er forskellen. I de lavere bjerge mod syd, i såvel Indien som Nepal, lever hindufolk. Længere inde i bjergene lytter man både til hinduguderne og Buddha, og tæt under den tibetanske grænse er man buddhister, ligesom i Tibet. Men derudover er der stadig mange tilhængere af åndemanere eller shamanisme – især langt fra alfarvej.

Hvad karakteriserer mennesker, der bor i Himalaya?

Jeg synes, at folk i Himalaya er meget imødekommende. Jeg er altid blevet venligt modtaget, også hos private. Der har altid været en skål ris og et sted at sove. Himalayas folk har ofte et forunderligt mentalt overskud at dele ud af. Måske har det den simple forklaring, at jo mindre man har, jo mindre har man at miste. Men man skal ikke tage fejl, der kan også være megen vold. Druk og hustruvold er en kendt sag i f.eks. Nepal, og desuden er dette samfund blev stærkt forrået efter mere end 10 års borgerkrig. Mange familier lever i fortvivlelse, fordi det er svært at få tilværelsen til at hænge sammen. Men generelt er det meget moralske mennesker, der har rod i hinduisme og buddhisme.

Hvordan har du kunnet mærke udviklingen gennem de 28 år, du har vandret i Himalaya?

Mod øst, i det nordlige Yunnan, (Kina) ved Mekong floden, er der relativ materiel velstand, og bønderne producerer ikke kun til sig selv, men også i større omfang til et marked. I Tibet er der nogle steder kommet små maskiner som minitraktorer og tærskeværk, men politisk og kulturelt er situationen blevet forværret. Mere end halvdelen af befolkningen har været nomader. De sidste 10 år har man tvangsflyttet dem fra Himalayas højland til mere centrale steder, hvor de skal omstille sig til at være bønder. Beijing lægger så tungt et kulturelt pres på befolkningen, at omkring 130 mennesker har valgt at sætte ild til sig selv i protest og afmagt. Alt dette kan vi jo jævnligt læse i aviserne, men som du ved så, er der ingen regeringer i hele verden, der tør lægge pres på Kina.

I Nepal er der ikke sket megen udvikling siden mit første besøg. Jo, bedre og flere skoler og infrastruktur. Men et gennemsnitligt landbrug er stadig kun på ca. 0.6 ha, og det skal 6-8 mennesker leve af. De fleste familier vælger at sende en søn til Golfen for at tjene penge. Det er stort set det samme i indisk Himalaya, f.eks. Ladakh og Zanskar, og mange ejendomme og landsbyer vil blive forladt og opgivet de næste 20 år, tror jeg.

Er det farligt at vandre i Himalaya?

Kommer man med respekt og venlighed, bliver man i reglen modtaget med det samme, banalt men ikke altid så enkelt. Den største fare er nok, at man ikke skal overvurdere sine egne ressourcer – tid, mod, helbred og kræfter. De fleste af de ture, jeg har vandret i Tibet, har været ulovlige. Man kan stort set komme alle steder i Tibet, men det kan blive meget dyrt at få tilladelser og service. Derfor har jeg ofte taget af sted uden tilladelser. Beregnet god tid og ofte været heldig. Transporten til fjerne steder har været lastbiler og simple arbejdsvogne. Hjælp til trek har været med lokale bønder. Flere gange er jeg blevet stoppet og pålagt en bøde. Men da jeg har været ydmyg og erkendt min fejl, har bøden været ubetydelig.


Hvordan kommer man i gang med at vandre i Himalaya?

Nepal er klart det nemmeste land at vandre i – måske verdens bedste. Man har 30-40 års erfaring i at arrangere ture, der er en omfattende litteratur og det er nemt og sikkert at tage af sted alene, hvis man vil det. Det samme gælder Indien, især Ladakh.

 

Tibet er stadig et meget svært land at rejse i som individuel. Jeg finder det stadig vildt spændende, og tid er den vigtigste faktor. Et godt alternativ til det egentlige Tibet (TAR) er det gamle øst-Tibet, øst for Yangtse floden, i dag Gansu, Sichuan og Yunnan. Dér er det nemt at transportere sig rundt med offentlige busser, og også der vil folk gerne tjene lidt penge på service. Problemet er sproget. I nepalesisk og indisk Himalaya kan man næsten altid finde nogen, der kan lidt engelsk, men i Tibet må man klare sig med tegnsprog.

Men Himalaya er så stort, og der er mange ukendte steder, der venter på dig!

Leave a Reply


Hit Counter provided by shuttle service from lax